Substitutionsprincippet

Substitutionsprincippet er et vigtigt princip i dansk arbejdsmiljølovgivning og indgår nu også i EU’s kemikalielovgivning REACH.

Substitutionsprincippet betyder, at farlige eller generende stoffer skal erstattes med mindre farlige eller mindre generende stoffer eller arbejdsprocesser.

I forbindelse med afrensning af skimmelsvamp betyder dette, at kemiske løsninger skal undgås og erstattes af mindre farlige eller mindre generende arbejdsprocesser som fx afrensning med tørdamp eller micro clean®-metoden, hvor der kun anvendes rent vand i arbejdsprocessen.

Grundlaget for substitutionsprincippet er beskrevet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 fra 2001 § 11 til 14.

Læs dokumentationen herunder

§11 til §14

Erstatningsstoffer og -materialer (substitutionsprincippet)

§ 11. Arbejdsgiveren skal sørge for, at farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum.

§ 12. Foranstaltninger efter § 11 skal navnlig foretages ved at erstatte et farligt stof eller materiale med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale eller arbejdsproces.

Stk. 2. Det skal herunder sikres, at stofferne og materialerne anvendes i den form, der medfører mindst risiko for påvirkning ved arbejdet.

Stk. 3. Hvis erstatning ikke kan foretages, skal dette på forlangende dokumenteres over for Arbejdstilsynet.

§ 13. Erstatning skal foretages, uanset at påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige.

Stk. 2. Såfremt brugen af erstatningsstof eller materiale vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn.

Stk. 3. Hvis erstatning ikke kan foretages efter stk. 1 eller undlades, fordi en samlet afvejning efter stk. 2 viser, at brugen af et erstatningsstof eller materiale vil medføre urimelige merudgifter for arbejdsgiveren, skal dette på forlangende dokumenteres overfor Arbejdstilsynet.

§ 14. Virksomhedens sikkerhedsorganisation skal inddrages i vurderingen efter § 7, stk. 2, og i vurderingen af om erstatning kan foretages efter § 12 og § 13.

Arbejdsmiljø og projektering af byggeri:

Arbejdsmiljø og projektering af byggeri

I Arbejdstilsynets vejledning om “Arbejdsmiljø og projektering af byggeri” er princippet beskrevet på følgende måde:

Arbejdsmiljøloven indeholder et generelt substitutionsprincip. For den projekterende betyder det, at der ved projektering og planlægning af et byggeri skal foretages nogle arbejdsmiljømæssige vurderinger på baggrund af en sammenligning mellem de mulige løsninger. Derfor skal de sundhedsskadelige belastninger, som et valg medfører for de personer, som skal udføre arbejdet, indgå i vurderingen, når der vælges en løsning. Dette gælder uanset, om der er tale om at vælge en råvare, en arbejdsmetode, en konstruktion eller en detailløsning.

Hvis vurderingen viser, at arbejdet vil medføre en sundhedsskadelig belastning eller en sikkerhedsmæssig risiko, skal der vælges en mindre farlig arbejdsmetode, konstruktion eller råvare.

Dette substitutionsprincip gælder for alle arbejdsmiljømæssige risikofaktorer heriblandt ulykker, tunge løft, støj, vibrationer og kemi.

Hvis det ikke er muligt at vælge en mindre farlig løsning, skal det kunne dokumenteres, hvorfor sådanne mindre farlige konstruktioner, arbejdsmetoder eller råvarer ikke kan anvendes. Det kan enten være af tekniske grunde, eller fordi det vil medføre urimelige merudgifter.

Vurderingen af de sundhedsmæssige belastninger kan være vanskelig, hvis belastningerne ikke kan placeres i et af to yderpunkter: Høj eller lav. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at inddrage særlig sagkundskab for at finde frem til den mindst belastende løsning.

Ved valg af stoffer og materialer må den projekterende indhente gode producentoplysninger og leverandørbrugsanvisninger, som er en forudsætning for at kende råvarens indhold af farlige stoffer.

Vurderingen vil bl.a. omfatte forberedelsen af arbejdet, håndtering og oplagring af stoffer og materialer, rengøring, bortskaffelse af affald samt forholdsregler ved uheld, spild og brand.

Det er meget vigtigt, at det er den projekterende, der foretager disse overvejelser og valg, eftersom frihedsgraderne er meget større på projekteringsstadiet end i udførelsesfasen, når byggeriet er i gang.

Muligheden for arbejdsmiljømæssigt gode foranstaltninger på byggepladsen bliver meget større, hvis de allerede i projekteringsfasen integreres i byggeprocessen.

Der er flere eksempler på, at sanitører er kommet til skade ved anvendelse af kemikalier til skimmelsvampeafrensning.

Nogle af de midler, der markedsføres, er meget skrappe og kan fx give skader på lungerne, hvis man ikke anvender de rigtige filtre i åndedrætsbeskyttelsen. I et tilfælde har en medarbejder fået varige skader på lungerne.

Et andet problem er selvfølgelig de gener, der kan opstå for de kommende brugere af lokaler efter skimmelsvampeafrensning, hvis der efterlades kemikalier på overfladerne. Disse kemikalier kan afgives til luften og måske medføre helbredsgener.

Hvis skimmelsvamp forsøges slået ihjel med kemikalier og efterlades på overfalden, vil de små partikler i den døde skimmelsvamp med tiden frigives til luften og indåndes af beboere eller brugere. I øvrigt er kemikalier ikke særlige effektive overfor skimmelsvamp og for at opnå en virkning, skal anvendes skrappe kemikalier. Se også litteratur 1. og 2.

Små skimmelsvampepartikler kan trænge langt ned i lungerne og er derfor farlige. Det bliver formodentlig ikke bedre af, at de er imprægneret med kemikalier inden de indåndes.

Skimmelsvampe skal derfor ikke alene slås ihjel – de skal også fjernes.

Ved micro clean®-metoden dræbes skimmelsvampevæksten effektivt og skimmelsvampens biomasse fjernes fra overfladen.

Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen regulerer jo alle former for imprægneringsmidler mod svampe.

Det skal imidlertid bemærkes, at kemikaliemidler til afrensning af skimmelsvamp ikke registreres som imprægneringsmidler og derfor ikke bliver godkendt.

Desinfektionsmidler skal ikke godkendes og der er derfor frit spil for at anvende midler, som ikke kan godkendes til imprægnering.

Litteratur

1. Comparison of a Patented Steam Cleaning System and Antifungal Biocides in the Eradication ofFilamentous Fungi from Wood Surfaces, by: Malcolm Richardson and Taru Meri of MobiAir Diagnostics Ltd, VITA Terveyspalvelut, Helsinki, and Department of Bacteriology & Immunology, University of Helsinki, Finland and Peter Thompson, BMT Environmental Consultants Ltd. Hørsholm, Denmark.

2. Helbredsproblemer ved fugt og skimmelsvamp i bygninger – om udredning og diagnostik hos alment praktiserende læger. Sundhedsstyrelsen, 2005.

§ 11.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum.